Casper Kirketerp-Møller

When

21/11/2023    
17:00 - 19:00

Bookings

Bookings closed

Where

CBS – Solbjerg Plads, lokale SP103
Solbjerg Plads 3, Frederiksberg, 2000

CEO at Clever

Den seneste tid har vores branche – og dermed også Clever – været omtalt i medierne, fordi udkastet til en endnu ikke færdig rapport fra Konkurrencerådet blev lækket. Når vi ikke har givet interviews, skyldes det at vi er høringspart og det er der en gensidig fortrolighedspligt forbundet med. Men baseret på omtalen vil jeg dele nogle perspektiver.

Clever er sat i verden for at accelerere den grønne omstilling ved at gøre det nemt at vælge elbilen til. Det har vi gjort siden 2009 – før der var nogen herhjemme, der kendte til Tesla. I mange år gik vi enegang. Vi har altid investeret forud for markedet, for vi ved, at ingen køber en elbil, hvis ikke man nemt kan bevæge sig rundt. Og da antallet af elbiler begyndte at stikke fra antallet af ladestandere, lovede vi Danmark at sætte yderligere turbo på opsætningen af ladestandere. Det er vi lykkes godt med og i dag har vi Danmarks største ladenetværk, hvilket jeg er stolt af.

Vi er heldigvis ikke den eneste ladeoperatør længere. Der er kommet mange elbiler på de danske veje, og det betyder også, at der er kommet mange nye aktører til. Det er kun godt for konkurrence er essentielt for, at vi får omstillet transporten til vedvarende energi. Men det giver også sig selv, at når Clever er 14 år gammel, og de fleste nye aktører kun er et par år, så er vi den højeste i klassen. Det kan ikke være anderledes. Og naturligvis forpligter det at være den højeste i klassen. Det er et ansvar, som vi altid har taget på os og fortsat gerne gør.

Og i vores optik er der primært 3 forudsætninger, der skal være opfyldt for at skabe et sundt og transparent lademarked for os alle:

  1. Frit valg. Grundlæggende tror vi på, at danskerne skal have mest mulig frihed til at vælge lige netop det ladeprodukt, som passer bedst til deres behov.
  2. Lad hvor du vil. For tankstationen er ikke længere kun langs motorvejene. Den står typisk i ens egen indkørsel eller på arbejdet. Og naturligvis skal det offentlige ladenetværk være åbent og tilgængeligt for alle.
  3. Skab synlighed om hvad det koster. Da vi i 2016 introducerede vores abonnementer, var det også for at skabe transparens om, hvad det koster at køre i elbil. Ingen interesserede sig for strøm, og hvad det koster. Selvom vi skilter om priser på tankstationerne, vil det være svært at sætte tilsvarende pyloner op derhjemme. Så det vil fortsat kræve, at man gør sig umage for at vide, hvad en kWh koster, hvis man ikke har et abonnement til en fast pris.

Ultimativt har vi som samfund en fælles forpligtigelse til at gøre livet som elbilejer så nemt som muligt. For jo nemmere det er at være elbilist, jo flere vil skifte den fossile bil ud med en på batteri. Det er med til at accelerere den grønne omstilling, og det er i sidste ende det, der giver mening. Jeg har derfor også tillid til, at disse perspektiver vil være reflekteret i den endelige rapport, som jeg ser frem til at læse. Når den er færdig.

Bookings

Bookings are closed for this event.