Udenrigsminister Anders Samuelsen holdt en blændende tale, og kom igennem barndom, ungdom, uddannelse, det første job, den politiske interesse, Ministeransvar og erhvervslivets betydning for Danmark. Et menneskeligt, inspirerende, tankevækkende indlæg fra en Udenrigsminister der nævnte manglen på anerkendelse.
Mange får først anerkendelsen når nekrologen skrives.
Så derfor gav han os denne opfordring:
Anerkend det nu, det koster så lidt, det betyder så meget.
Start eventuelt derhjemme. Anerkend det din eventuelle familie gør for dig. Gør kredsen større, høj som lav. Anerkend det du oplever af positive ting i løbet af dagen. Anerkend en god kollega, ven, holdkammerat. Sig det til dem, alle dem der gør det. Anerkend det kæmpe arbejde landets folketingskandidater gør, anerkend det inden det er for sent.
Kæmp for alt hvad du har kært
- Citat: Mit politiske projekt er kuldsejlet. Naser er gået, og jeg har uden begejstring sagt ja til at overtage ledelsen af den lille forpjuskede flok, der er tilbage i Liberal Alliance. Det har aldrig været meningen, at jeg skulle være lederen. Der var bare ikke rigtig andre tilbage. Jeg er ikke den fødte leder. Jeg er den fødte erstatning. Jeg kom til verden som erstatning for et barn, mine forældre mistede. Men jeg tør roligt sige, at jeg blev modtaget med noget større begejstring som erstatningsbarn end som leder. Jeg har ingen jordisk chance for at få det politiske projekt til at lykkes. Jeg ryger helt sikkert ud af Folketinget ved næste valg.
- Citat i forbindelse med hans bog Comeback Kid: ”Dead man walking!” sagde man, når Anders Samuelsen kom gående på Christiansborgs gange i 2009. Hans politiske karriere lignede en vittighed, da han havde overtaget fallitboet Liberal Alliance efter Naser Khader. Samtidig var han ved at blive skilt. Hans liv havde nået et nulpunkt i lighed med 8o’er-sloganet: ”Du har ikke en chance – brug den!” “Comeback Kid” er Anders Samuelsens egen beretning om at være i centrum af nyere dansk histories mest hypede politiske begivenhed, Ny Alliance.
I min egenskab af formand for International Business Club på CBS havde jeg det privilegium at byde Udenrigsministeren velkommen, til at holde et indlæg for et rekordstort publikum på CBS. Folketingsvalget 2019 bliver afholdt senest den 17. juni 2019. 12 partier stiller med kandidater der kæmper om Folketingets 179 pladser. Det endelige antal folketings kandidater ligger endnu ikke fast, men ved valget i 2015 var der 799 danskere der kæmpede om et sæde i folketinget.
Anders Samuelsen nævnte de 3 vigtige egenskaber i tilværelsen
- 1) Udholdenhed.
- 2) Lær det undervejs.
- 3) Erkend det du ikke kan.
Giv tilbage hvis du kan
- Vores forening er en pro bono, non profit forening, med udspring i det akademiske miljø på CBS. Foreningen blev stiftet i 1975, og er således den ældste alumni forening på CBS.
- Fælles for alle, er et ønske om at give tilbage til de unge mennesker, økonomisk, materielt, viden, tid, inspiration, tilstedeværelse. Siden etableringen har alle kræfter arbejdet pro bono, såvel indlægsholdere, bestyrelse og administration.
- En ny bestyrelse kom til i 2018 og har gennemført en turn around, der sikrer os et suverænt Dream Team af indlægsholdere, som f.eks. Lone Fønns Schrøder, Thomas Thune Andersen, Lars Tvede, Jimmy Maymann, Lars Seier Christensen og mange flere.