AFLYST / CANCELED
Ledelse i stormvejr
Du er ansat som leder i en succesfuld virksomhed, du har fået dit drømmejob, og du føler verden er fyldt med muligheder. Du har en solid karriere, har altid passet dit job med god samvittighed og ageret som et ordentligt menneske. Men du opdager at noget ikke er som det skal være, eller der indtræffer en uventet hændelse som vender op og ned på hele situationen.
Det har vi alle prøvet med corona-epidemien, men det var en fælles udfordring som ramte hele samfundet og blev en global udfordring og opgave.
Men hvad gør man hvis krisen kun rammer en selv? Ens egen virksomhed?
Hvad gør man hvis politiet pludselig banker på døren og siger: “Du er anholdt. Vi skal ransage dit hjem, og vi skal ransage din virksomhed”?
Hvis pressen ringer og foran din virksomhed står journalister og kamerafolk?
Det kan ske for os alle. Både i vores job og på den private front.
Hør fra Morten Felding om kriseledelse. Hvordan griber man det an? Hvordan håndter man situationen på kort og langt sigt? Hvordan bevarer man fatningen og fokuserer på de rigtige ting når alt ser håbløst ud? Hvordan håndterer man situationen når man er uskyldig, men mediernes billede af dig tegner et andet billede eller stiller spørgsmål om din uskyld?
Morten Felding, erhvervsleder, bestyrelsesmedlem og rådgiver, var i 6 år administrerende direktør for it-virksomheden Atea, hvor det som pressen udråbte til “Danmarks største bestikkelsessag” ramte virksomheden og prægede hans job og opgaver i et helt uforudset omfang. Han har en stærk erfaring inden for teknologi- og it-virksomheder. En karriere der spænder over B2B og B2C, og han er særlig stærk på transformation, kultur, forandringsledelse samt opbygning af kommercielle organisationer både til det private og det offentlige marked. Han har over 30 års ledelseserfaring fra store salgs- og teknologidrevne multinationale virksomheder som Xerox, Philips og Atea.
Han er kendt for at være den nærværende leder, inspirerende og energisk. Autentisk er et ord, folk ofte bruger om ham. Med stor respekt for andre mennesker, uanset hvem de er. Denne ledelsesstil har vist, at han kan få folk omkring sig til at arbejde hårdere, klogere og opnå mere, end de selv tror de kan.
Tilmeld dig her
Bookings
Bookings are closed for this event.