People-strategi som værdiskaber

Hvis du gik glip af Maria Kofod Larsens (EVP People, Communication & ESG fra Semler Gruppen A/S) spændende oplæg tirsdag 28/2, får du her et kort resumé.

Semler importerer og forhandler mange stærke bilbrands i Danmark, og hver 4. bil solgte bil i Danmark er fra Semler gruppen. Det er blandt andet brands som Volkswagen, Audi, Porsche, Bentley og McLaren. Udover det dækker de også Agro markedet, har finansiering og mobility løsninger.

For at benytte people-strategi som værdiskaber, var det vigtigt at starte med at få et overblik over hvad der var brug for i forretningen – også i fremtiden, og derefter tilpasse strukturen til at følge strategien – og ikke omvendt.

Det er særlig vigtigt i dag, hvor  ”the war for skills & talent” aldrig har været større.

Maria startede med at møde en stor del af medarbejderne med spørgsmålene: hvad fungerer, hvad fungerer ikke? Hvad kunne I tænke jer mere / mindre af?

Alle disse noter – og citater blev brugt som fundament for at en People Diamant (skabt på baggrund af Semler Diamanten), hvor værktøjer puttes ned i nogle kasser, så strukturen giver mening for andre.

De benytter sig også af et årshjul og talentudvikling samt spørgeskemaer fra Successfactors (SAP) og Microsoft Forms ved fx exit-samtaler. De kan se en korrelation mellem klare mål for medarbejderne og høj rating på medarbejdertilfredshed.

Derudover har de deres eget Semler Academy der også tilbyder de eksterne forhandlere undervisning.

Alt i alt en inspirerende aften – med gode spørgsmål blandt publikum, og gode samtaler efterfølgende.