Pressemeddelelser Archives - International Business Club CBS

Category: Pressemeddelelser

Jørgen Vesta, formand for IBCCBS bestyrelse, overrækker diplom og præmie til Jacob Kjær Jørgensen, der har skrevet 2018’s bedste afgangsopgave fra HD IB CBS

Jacob Kjær Jørgensen modtager prisen for bedste afgangsprojekt 2018

Translokation på CBS 2018 HD International Business, med præmie og diplom til årets bedste afgangsprojekt fra IBCCBS

Alle årets HD IB-dimittender var inviteret til festlig translokation på CBS hvor der blev serveret et let traktement. Der var taler og kåring af årets bedste afgangsprojekt ved IBCCBS formand Jørgen Vesta, der overrakte prisen til Jacob Kjær Jørgensen for afgangsprojektet ”Skal Jual til Østeuropa? – nyt produktionsnetværk i Jual A/S”.

 

Jørgen Vesta, formand for IBCCBS’s bestyrelse sagde:

”Hjertelig tillykke til alle dimittender med Jeres eksamensbevis. Der er en grund til, at HD IB dimittender bliver kaldt erhvervslivets jæger korps. Vi håber at se Jer alle til efterårets events i ibccbs, hvor I har mulighed for at fortsætte med at være en vigtig del af det gode selskab, med andre dimittender og interessante indlægsholdere som Lars Seier Christensen, Erik Damgaard, Lone Fønss Schrøder m.fl. Så når I er færdige med at fejre eksamen, så skynd Jer at signe up som medlem på ibccbs.dk. Tillykke med eksamen”

 

Dream Team opbakning til IBC CBS

Pressemeddelelse, den 25. april 2018 

Dream Team opbakning til IBC CBS

Lars Seier, Erik Damgaard, Christian Motzfeldt, Lone Fønss Schrøder, Jesper Møller, Lars Christian Brask, Henrik Gade Jensen, har alle sagt ja til at tale pro bono for CBS’ ældste alumni forening, IBCCBS

Håndklædet var kastet i ringen, gravøllet var bestilt, klokken var 2 sekunder i tolv, da der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i CIBA, Copenhagen International Business Alumni.

Den 21. marts 2018 var det den daværende bestyrelses forslag at CIBA, Copenhagen International Business Alumni forening skulle opløses, og den daværende bestyrelse forestå afviklingen.

Sådan gik det ikke, idet en række medlemmer gav hinanden håndslag på, at trække i arbejdstøjet, og relancere foreningen. Den ekstraordinære generalforsamling bakkede op og valgte den nye bestyrelse, der som målsætning har at revitalisere foreningen, herunder

  1. Nyt navn, International Business Club, Copenhagen Business School IBCCBS
  2. At blive Danmarks bedste forening for alle med interesse for International Business.
  3. At tiltrække flere yngre medlemmer fra CBS’s International Business HD, HA, Cand. Merc.
  4. At styrke det akademiske link til CBS
  5. At hjælpe yngre medlemmer med faglig sparring, mentor ordning og jobsøgning
  6. At tilbyde medlemmerne en række fordele med medlemskab, faglige og sociale aktiviteter, der klart synliggør værdien af medlemskab for det enkelte medlem.
  7. At udvikle og markedsføre en række interessante events for medlemmerne.

Jørgen Vesta, formand for den nyvalgte bestyrelse udtaler:

”Mindre end 1 måned efter at gravøllet skulle være drukket, kan vi godt åbne en kildevand med brus. Vi er meget taknemmelige for den helt suveræne support vi har fået fra en lang række spændende personer, der deler vort ønske i bestyrelsen om, at give tilbage til de unge studerende. Den opbakning kan ikke købes for penge, og vi glæder os til at præsentere dette dream team af talere for vore medlemmer og for alle vore forhåbentlig mange nye medlemmer:

Lars Christian Brask

Jesper Møller

Lars Seier Christensen

Erik Damgaard

Christian Motzfelt

Henrik Gade Jensen

Lone Fønss Schrøder.

 

Billedtekst:

IBCCBS nyvalgte bestyrelse, fra venstre mod højre: Peter Birger Tøttrup, Finn Steffens, Rolf Ulrik, Jørgen Vesta, Oluf Steen Carstensen, Torben Holtmann